Mødelokaler på det mest levende mødested i Region Syddanmark

På Den Fynske Spilfabrik i Årslev har du mulighed for at leje lokaler til møder, workshops og undervisning.

Med nem adgang fra motorvejen samt via tog (det tager 17 minutter i tog fra Odense Banegård) er Den Fynske Spilfabrik et ideelt sted til møder for dig, der bor på Fyn – eller jer, der kommer fra hele landet, og skal mødes på midten. Den Fynske Spilfabrik ligger på Polymeren.


Lokale 1 - maks. 22 personer*

  • slide
  • slide
  • slide
  • slide

Lokale 2 - maks. 30 personer*

  • slide
  • slide
  • slide
  • slide

*I perioder med restriktioner grundet Covid-19 følger vi retningslinjerne og reglerne for forsamlinger. Læs mere herom længere nede.


Faciliteter inkluderet i begge lokaler

Lokalerne egner sig godt til afholdelse af møder, workshops og undervisning. Man kan flytte borde og stole rundt efter behov.

  1. Adgang til Wifi
  2. Projekter (OBS: Du skal selv medbringe PC og evt. adapter fra Mac-stik/HDMI, VGA/HDMI ved brug af projektor)

  3. Whiteboard

  4. Adgang til bygningens fælleskøkken (OBS: Du skal selv medbringe kaffe/te).

  5. Fri parkering

OBS: Vi lejer ikke vores lokaler ud til private fester såsom fødselsdage.


Priser

Priserne herunder gælder for både lokale 1 og 2.

  • 160 kr. / timen*
  • Dagsleje: 1.200 kr. (ved leje af lokalet en hel dag)

  • Både dagsleje og timeleje tillægges et opstartsgebyr på 200 kr. 

Alle priser er ekskl. moms.

*Du skal betale for leje af lokalet fra du ankommer, til du tager hjem - så husk at medregne tid til ankomst/opsætning og afsked/oprydning, når du booker lokalet.


Bookingformular

Udfyld nedenstående formular, hvis du ønsker at leje ét af vores lokaler. Så kontakter vi dig inden for de næste par hverdage ang. bekræftelse af din booking.


Forplejning

Det er ikke muligt at bestille mad og drikke hos os. Til gengæld er I velkommen til at medbringe egen forplejning.

Ønsker I at bestille udefra, kan I kontakte:

  1. Spar Årslev via deres Facebookside, hjemmeside eller direkte på 0507277@spar.dk / 65991251
  2. Årslev Forsamlingshus via hjemmeside

Betalings- og afbestillingsbetingelser

Booking: Du har først booket et lokale, når du har fået skriftlig eller telefonisk bekræftelse på din booking. 

Opstartsgebyr: Når du booker et møde hos os, skal du betale et opstartsgebyr på 200 kr. (ekskl. moms). Dette gebyr skal betales, uanset om du afbooker mødet igen.

Afbooking: Afbooker du lokalet senere end 48 timer før bookingstart, vil du blive faktureret for det fulde beløb. Afbooker du tidligere end 48 timer før, koster det dig ikke noget.

Ændringer i bookingen: Eventuelle ændringer i din booking skal meddeles skriftligt så hurtigt som muligt efter modtagelsen. 

Betalingsbetingelser: Når arrangementet er afholdt, fremsendes en samlet faktura til betaling 8 dage netto.

Skadesløsholdelse: Du hæfter for et eventuelt tab vedrørende vores lokaler, udstyr og faciliteter, som måtte følge af misbrug, hærværk, tyveri, ødelæggelse eller lignede opstået mens du lejede lokalet.

Rengøring: Lejede lokaler skal afleveres i pæn og ren stand. Dvs. eventuelt lånt service skal være sat i opvaskemaskinerne i køkkenet (eller skyllet af og sat pænt), bordene skal være ryddede og tørret af, og der må ikke ligge skrald at flyde på gulvet. Borde og stole skal ligeledes stå, som de stod ved ankomst.

Afleveres lokalet ikke i ordentlig stand, faktureres: 500 kr. pr. rengørings time. 

Sikkerhedsbestemmelser: Alle gældende brandregler skal overholdes. Nødudgange må ikke være blokerede.

Øvrige betingelser:

  • Egen mad og egne drikkevarer må medtages.
  • Rygning skal foregå udendørs til venstre for indgangen.
  • Kode til vores trådløse internet hænger på et skilt i lokalerne.

Glemte sager: Vi har en glemmekasse, hvor vi gemmer store og små sager, der er glemt i vores lokaler. Spørg i receptionen eller ring på +45 4295 1942 i vores åbningstid (man - fre kl. 13 - 16).


Særlige forhold under Covid-19

Vi ser frem til at byde jer velkommen til Den Fynske Spilfabrik, hvor vi med en række forholdsregler og tiltag vil skabe trygge rammer om dit arrangement. Vi vil derfor bede dig om følgende:

  • Vask dine hænder tit eller brug håndsprit. Du finder dispensere med håndsprit i mødelokalerne.

  • Host og nys i dit ærme – ikke dine hænder.

  • Undgå at røre alt for mange ting og steder i løbet af dit besøg.

  • Hold afstand og udvis hensyn til andre gæster og vores personale. Sundhedsstyrelsen anbefaler min. 1 meters afstand.

  • Undgå håndtryk, kindkys og kram.

  • Oplever du tegn på sygdom inden ankomst, er det vigtigt, at du bliver hjemme.

  • Oplever du tegn på sygdom, mens du er hos os, er det vigtigt, at du holder stor afstand, at du gør dine omgivelser opmærksom på din tilstand, og at du tager hjem, så snart det er muligt.

Booking

Skriv til kontakt@denfynskespilfabrik.dk for booking af mødelokaler.