Netværk, netværk, netværk!

Hos Den Fynske Spilfabrik er vi meget glade for at skabe samarbejder i alle størrelser. Det gennemgående formål med vores samarbejder er at skabe fremdrift og vækst i den danske erhvervsrettede spilbranche. Det gør vi primært ved at etablere samarbejder mellem os, vores iværksættere og virksomheder. Herunder kan du se nogle af de virksomheder, som vi har samarbejder med.

FilmFyn

Den Fynske Spilfabriks samarbejde med FilmFyn har indtil videre udmøntet sig i finansiel støtte samt en manto-analyse af de digitale visuelle industrier i Region Syddanmark. Filmfyn er hjertet for de mange film- og filmrelaterede aktiviteter i regionen, og i samarbejdet med Den Fynske Spilfabrik er det hensigten at afklare de filmiske interaktive muligheder fremtiden bringer.


SDU Cortex Lab

SDU Cortex Lab er et innovations- og iværksættermiljø, hvor studerende, virksomheder og forskere sammen eksperimenterer og skaber morgendagens virksomheder. Samarbejdet med Den Fynske Spilfabrik omhandler derfor især de innovative skæringspunkter mellem den digitale og den akademiske verden.


Odense Filmværksted

Odense Filmværksted har banet vejen for det spirende filmmiljø Fyn er kendt for i dag gennem viden, støtte og rum til projektudvikling. Det er på samme måde ønsket med Den Fynske Spilfabrik at der ligeledes vil blomstre en spilbranche op på Fyn. Samarbejde går derfor ud på både at udforske nye måder at lave transmedial historiefortælling på samt at styrke de danske digitale visuelle industrier.