Kursus og workshops fra digitale iværksættere

De digitale iværksættere på Den Fynske Spilfabrik er ret tossede med det, de laver. Det tør vi skrive under på, for vi mærker det hver dag. Til frokostpausen såvel som når vi mødes til en fyraftensøl bliver der diskuteret påfund fra iværksætterne og nye, innovative løsninger på markedet. Faktisk brænder de så meget for det, de arbejder med, at de hellere end gerne vil dele ud af deres viden, erfaringer og teoretiske fundament. Så hvis du gerne vil booke en workshop i spiludvikling, visuel kommunikation eller et iværksætterkursus, så kontakt vores daglige koordinator Fleur Bernburg på 42951942 eller fleur@denfynskespilfabrik.dk.

Workshops i spiludvikling

Viden om programmering bliver mere og mere essentielt, desto mere digitaliserede vi bliver. Vi ser folkeskoleelever få kurser. Digital dannelse er kommet på skemaet, og med god grund. I en digital tidsalder er det vigtigt at forstå de digitale sammenhænge – og det gælder for alle aldre. Derfor er der også flere og flere, der vælger at sende deres medarbejdere på programmeringskurser eller lignende. Ved at kende til metoderne bag programmering, får kursisterne en bedre forståelse af it-teknologi. Vi erfarer ofte, at workshops i spiludvikling er en spændende måde at tilgå programmering.

På Den Fynske Spilfabrik jubler vi af glæde, når tingene handler om spiludvikling – især når det gælder spiludvikling. Vi har trods alt som mission at guide og uddanne fremtidens talenter inden for værdiskabende spil. Derfor laver vi også jævnligt kurser og events i spiludvikling i samarbejde med vores iværksættere.

Kurser i visuel kommunikation

Visuel kommunikation kan være mange ting og omfatte flere facetter. På Den Fynske Spilfabrik har vi iværksættere, der arbejder med grafisk design, web design og videoproduktion. Hver især afholder de jævnlige kurser og workshops i deres respektive fag. Med fokus på det visuelle kan I følge med i tendenserne inden for markedsføring.

Måske vil I lære om de nyeste tendenser eller dykke et skridt længere ned i jeres ellers velkendte redigeringsværktøjer. Der er ingen tvivl om, at det visuelle er det, der fanger, så lær mere om det fra folk, der hver dag arbejder med visuel kommunikation.

Iværksætterkursus

Er I en samling aspirerende iværksættere, eller vil I have jeres medarbejdere til at aspirere efter mere? Så er der uden tvivl en hel del, I allerede har sat jer ind i. Men kunne det være muligt, at der også er en hel del, I har spørgsmål til, eller som I ikke helt har fået grebet om? Med et iværksætterkursus får I styr på opstart, juridiske rammer og skatte- og momspligtige indtægter. Så er I klædt på til en stabil opstart som iværksættere.

Den Fynske Spilfabrik afholder i samarbejde med vores iværksættere jævnligt forskellige arrangementer. Vil du snuse lidt til, hvem vi og vores iværksættere er? Så se, om ikke vores næste Fyraftens Fif kunne være relevant for dig. Du kan også se den samlede oversigt over vores kommende kurser og events.

Ønsker du i virkeligheden noget 1-til-1 sparring? Så læs mere om vores ydelser inden forrådgivningrådgivning.